1

Vælg Projekt

2

Vælg Indsamlingstype

3

Tilpas din Indsamling

4

Publicer din indsamling

Hjernesagen's generelle arbejde

Hjernesagen arbejder for at skabe bedre forhold for de cirka
26.000 danskere, der hvert år rammes af en skade eller sygdom i hjernen. En
hjerneskade rammer imidlertid ikke kun den enkelte person, men hele familien og
netværket omkring, og derfor er Hjernesagen også de pårørendes forening: Vi
arbejder hver dag på at sikre den bedste støtte til både ramte og pårørende i
den akutte fase og i livet bagefter.

Den mest almindelige årsag til hjerneskade er et såkaldt
stroke, altså en blodprop eller blødning i hjernen. Faktisk bliver hver syvende
dansker ramt af et stroke på et tidspunkt i løbet af livet, men i mange
tilfælde kan stroke forebygges.

Ni ud af ti tilfælde af stroke skyldes nemlig faktorer, som
kan forbygges, og derfor arbejder vi i Hjernesagen også med oplysning om
hjernen og en sundere livsstil. Vi arbejder også på et politisk niveau for at
få vedtaget en samlet handleplan for forebyggelse, behandling og livet med
stroke – præcis som man kender det fra andre alvorlige folkesygdomme.

Vælg Projekt Læs Mere...

#ForHjernensSkyld

BEVÆG DIG FOR HJERNENS SKYLD
Motion kan sænke dit blodtryk eller fastholde det i normallejet – og dermed
mindske risikoen for at få et stroke. Derfor opfordrer Hjernesagen alle til at
bevæge sig mere. Om du løber, cykler, går eller går i haven, blander vi os ikke
i, men i vores kampagne #ForHjernensSkyld forsøger vi at få alle til at få mere
bevægelse ind i hverdagen.

Du kan støtte op om #ForHjernensSkyld ved at starte din egen
indsamling – eller støtte en af de eksisterende indsamlinger. Dit bidrag går
til vores arbejde med forebyggelse af stroke. Din støtte gør en forskel!

Vælg Projekt Læs Mere...